Achiotepasta, ofte omtalt efter dens nøgleingrediens, annatto (Bixa orellana), er et traditionelt krydderi, der er dybt forankret i det mexicanske og mellemamerikanske køkken. Fra et ernæringsmæssigt synspunkt tilbyder dette levende rød-orange krydderi mere end blot æstetisk appel og jordagtige, pebrede smagsnoter – det indeholder potente fytokemikalier.

Den rige farve stammer fra carotenoider, primært bixin og norbixin, kraftige antioxidanter, der er blevet forbundet med beskyttelse af cellulær sundhed. Selvom pastaen i sig selv er moderat kalorierig pr. 100 gram, betyder dens typiske anvendelse som smagsforstærker, at forbrugsmængderne normalt er små, hvilket bidrager minimalt til det samlede kalorieindtag.

Makronæringsstofprofiler defineres af basisingredienserne: annattofrø, som bidrager med en bemærkelsesværdig mængde kostfibre og essentielle mineraler som jern og calcium. Kommercielt tilberedte pastaer indeholder dog ofte eddike, krydderier (såsom spidskommen, oregano, nellike og kanel), hvidløg og en betydelig mængde salt og undertiden olie eller svinefedt. Derfor skal personer, der overvåger natriumindtaget, være yderst omhyggelige med portionskontrol. Fiberindholdet understøtter fordøjelsesregularitet og mæthed, mens den komplekse blanding af urter introducerer forskellige flygtige olier og bioaktive forbindelser, der besidder potentielle antiinflammatoriske egenskaber.

Spormængderne af sunde fedtstoffer (enkeltumættede og flerumættede), der ofte er til stede, kommer fra tilsatte olier eller naturligt forekommende lipider i frøene. Som et koncentreret krydderi bør Achiotepasta ikke betragtes som en primær næringskilde, men som et gavnligt kosttilskud, der understøtter smagsdiversitet og leverer specifikke mikronæringsstoffer og antioxidanter, hvilket forbedrer næringsværdien af retter som cochinita pibil eller tikin xic fisk.